Blog

Der fik jeg et spark bagi

Jaja – jeg har spejle herhjemme og er godt klar over at jeg ikke står skarpt med six-pack. Og ja – der har da også flere gange været planer om at skulle i form. Flere gange også med gode resultater.

Men nævn en god undskyldning for ikke at holde ved og jeg har brugt den.

Lige så skarp jeg har været som svømmetræner og coach til at hjælpe andre med at få deres krop og sind i topform – lige så god har jeg været til at “snige mig udenom” selv.

Da min kollega fra Sportlas arrangerede “Fat Challenge” hvor vi var en flok der fik muligheden i at få kroppen scannet og så konkurrere på fedttab hen over sommeren hoppede jeg på med det samme.

Det endte med at blive et ordentlig spark bagi for mig!

Min scanning viste mig at jeg vejede 141 kg hvoraf de 62 kg er fedt. Altså er 45% af min krop fedt. Det var ret hårde tal at se. Lige pludselig var det tydeligt for mig hvilken tilstand jeg har tilladt mig selv at komme i.

Med denne Fat Challenge er det jo så også offentligt for alle og så fik jeg ideen at gå all inn på den og gøre det 100% offentligt. Derfor denne side.

Her vil du kunne følge det arbejde jeg nu går igang med efter at have fået et ordentlig spark bagi.

Leave a Reply

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.