Så kom jeg endelig ud at løbe – eller mere korrekt og endnu bedre. Så kom VI endelig ud at løbe.
Konen og jeg var ude på 3 km idag. Så er vi igang.
Jeg løb det meste af de 3 km men er faktisk lidt forundret.
Der var en forstyrrende stemme i mit hoved som flere gange ville have mig til at stoppe. Også udover de gange jeg brugte konen som undskyldning for lige at stoppe.
Det gjorde ikke ondt i benene. Jeg kunne sagtens løfte benene over jorden. Men alligevel var der en stemme som prøvede at få mig til at stoppe med at løbe.
Det er stemme jeg skal arbejde lidt med at få styr på. Især fordi min erfaring siger mig at jeg synes det er noget rigtig møj at skifte mellem at løbe og gå. Så finder jeg ingen rytme.
Så hellere lidt kortere ture hvor jeg så løber hele vej. Den stemme skal lære at sige noget andet…
Leave a Reply