Gennem årene har jeg – især overfor mig selv – brugt et væld af mere eller mindre gode undskyldninger til at acceptere at jeg var blevet fed.
- “Jamen jeg har så travlt at jeg vælger ikke at bruge tid på sundhed”
- Den har jeg snydt mig selv mange gange. Jeg har nok i mit hoved bruge ord som “træning” eller “besværlig madlavning” istedet for sundhed – men essensen er lidt den samme. Jeg har åååh så travlt så jeg har ikke tid til at være sund. Jeg ved jo egentlig godt at det ikke tager længere tid at spise sund og lidt træning er også bedre end ingen træning. Faktisk er der også evidens for at kort intensiv træning kan være ret effektivt.
- “Jamen konen laver jo så god mad”
- Rigtigt – det gør hun. Men det er stadig mit ansvar hvad jeg putter i munden og hvis jeg mener vi skal spise anderledes derhjemme må jeg snakke med konen om det frem for bare at lade stå til.
- Og så den bedste “Jeg var sympatigravid”
- Ja – jeg tog 17 kg på men min kone var gravid (betydeligt mere end hende) og har mange gange joket med det. Sandheden er at det jo var fuldstændig unødvendigt og det er fem år siden så det burde for længst være væk. Det er det ikke tværtimod….
Leave a Reply