Jeg har over de seneste par uger beskrevet at det ikke kører snorlige for mig i øjeblikket.
En af de gange jeg skrev om krise gik der ca 10 min før jeg fik en sms fra min ven og kollega Morten Marstrand der også er manden bag Coach Marstrand
Han skrev at jeg bare skulle sige til hvis jeg havde brug for hjæp.
Min umiddelbare tanke var at jeg godt kan selv. For fanden, jeg lever af at hjælpe mennesker til at optimere deres liv og har masser af solid uddannelse i netop dette.
Men jeg må jo nok indse at det er betydeligt nemmere for mig at hjælpe andre end at sætte skub i tingene for mig selv.
Samtidig er det jo egentlig også sjovt at lystigt siger til andre at hvor meget det hjælper at blive coachet hvis det ikke skulle gælde for mig selv.
Derfor har jeg nu aftalt med Coach Marstrand at han hjælper mig og min kone gennem denne process.
Jeg har sat en streg i sandet og besluttet at jeg vil lægge mit liv om – det skal ikke ødelægges af at min forfængelig ikke tillader mig at få hjælp.
Leave a Reply