En af de mange opmuntringer jer har fået var “håber ikke du kører surt i det”
Sagen er at det er jeg helt sikker på at jeg gør på et tidspunkt. Sikkert flere gange.
Jeg har sat nogle store mål som kommer til at tage flere år at opnå. Og jeg går ikke rundt med en illusion om at det bliver et langt sejrstogt selvom det kunne være vildt lækkert.
Der bliver helt sikkert dage hvor jeg får lyst til bare at læne mig tilbage med er stor fed pizza med cola og så kværne en liter is for mig selv.
Min strategi er så at forberede mig på det og på forhånd vælge ikke at give efter. Jeg er tidligere blevet overrasket når trængen til at give op kom. “For jeg er jo stærk” – ja – men det forhindrer ikke den onde stemme om at snige sig ind i min hjerne.
Jeg har allerede oplevet det i mindre grad og ved at være forberedt har jeg kunne tage meget bedre valg og kommet godt igennem.
Vær beredt!
Winnie Grønbech
Hej Mads du er allerede nået langt, så det er flot. Men hele den proces at ændre sin adfærd mht mad skal jo ske i hjernen og det kan godt tage tid før de justeringer er nogenlunde på plads. Men som du også viser , så skal der virkelig en stor potion vilje til. Når man er overspiser er der en grund til dette og det vil også være godt at finde ud af det. Mange der har et misbrug der er det jo ofte følelserne der spiller ind .Det mener jeg også du har været inde på. Det med at spise på følelserne , du ved nu har jeg fortjent dit og dat og det skal man lære at ændre. Men gået gået med de 10 kg du har tabt. Super flot.
spark
igen tak for støtten Winnie!
Ja følelserne kan spille et puds når man spiser. Det er man nødt til at have i baghovedet!
Vaner og følelser skal der styr på.