På vores tur rundt i det danske sommerland har vi nu været forbi begge mine forældre.
Og som forældre nu engang er vil de jo gerne gøre alt godt for os når vi kommer forbi. Og det betyder god mad og vin.
Jeg kan godt selv sige fra og det lykkedes også rimelig.
Men jeg kan godt mærke at et ligger en gammel og fast opfattelse af at “Mads jo gerne vil spise og drikke vin.”
Ikke noget der bliver udtalt. Men det bliver f.eks naturligt hældt mere vin i glasset uden at jeg bliver spurgt og der bliver stille mad over til mig når andre er færdige med at spise.
Alt sammen en del af hvem jeg har været hele mit liv. “Den der spiser op” og “ham der altid at klar på et glas vin mere”
Det må jeg tage til efterretning og tænke lidt over de næste par dage. Meget af min selvopfattelse ligger jo også her og for at skabe det liv jeg gerne vil må jeg arbejde videre med dette.
Leave a Reply