Efter en uge hvor jeg har været på vej tilbage på sporet ramte weekenden med folk på besøg.
En lækker lammekølle røg på grillen igår. Egentlig var der fornuftig mad – men men men igen må jeg indse at jeg har svært ved at styre potion størrelser.
Det ligger dybt i mig at “få mest ud af det der er på bordet.”
Desserten fik jeg også mere af end jeg burde hvis jeg for alvor vil noget med dette.
Nu sidder jeg og kigger frem på en ny uge… Selv ugen skal nok gå. Jeg kan mærke motivationen vokse igen. Men næste weekend skal jeg til stævne med overnatning i Odense hvor jeg ved de plejer at lave god mad. Jeg vil i denne uge forberede mig mentalt til at være smart med maden i weekenden og ikke spise mere end jeg har brug for.
Det bliver noget af en udfordring.
Troels
Hej Mads, stor respekt, det kræver mod at lave (drastiske) ændringer i sit liv, nødvendige eller ej. Men det er aldrig for sent har jeg lært. Jeg har to eks kolleger som begge har tabt 50+ kg fra omkring 135 til 85. De startede med at svømme for det var det eneste de kunne, så cykle og siden løb. Siden er det blevet til flere halv og hel marathons for den ene (hurtige endda), og halve ironmans og 60km ultraløb for den anden. Den ene kunne jeg faktisk ikke kende igen da jeg så ham efter et par år! Det ville jeg simpelthen ikke have troet var muligt for 5 år siden, men det er det!
spark
Tak for kommentaren Troels.
Ja – det er muligt og aldrig for sent.
Jeg har dog godt de senere år kunne mærke at det bliver sværere. Det sammen med at der er Diabetes II i begge sider af min familie gør det en rigtig godt ide at komme igang nu.